nosmoking

af:

Jan B. Jacobsen


Unge & Rygning:

•Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge
•Blandt 16-19-årige ryger 24 pct. hver dag eller lejlighedsvist - i 2013 var det 22 pct.
•Langt de fleste rygere begyndte at ryge, inden de fyldte 18 år


Voksne & Rygning:

17 pct. af danskerne ryger hver dag, 6 pct. ryger lejlighedsvist
•7 ud af 10 rygere ville ikke ryge, hvis de kunne leve deres liv om
•Hvert år dør omkring 13.600 danskere på grund af tobak
•Hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes tobaksrygning
[ kilde:https://www.cancer.dk/roegfrifremtid/viden/ ]


Nåja, rygere dør jo tidligere, og det sparer penge?

Ja tak, men forinden de dør, har de formentlig lidt med KOL, rygerlunger eller kræft i den del år. Desuden har rygere, beviselige mere fravær og holder flere pauser.


• Truslen om øget grænsehandel/smulgeri og sortbørs?

I lande med forskellige tobakspriser og landfaste naboer, er der ikke forekommet øget grænsehandel/smulgeri og sortbørns. Tværtimod viser højere priser at antallet af rygere falder. Kun meget få vil køre langt for billige cigaretter. Undersøgelser har tidligere vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem pris på tobak og illegal handel med cigaretter. De indtjente skatter har andre steder været brugt på at optrævle smuglernetværk, der smugler tobak ind.

Det går ud over lavindkomsterne?

I alt oplyser 16,9 % af den voksne befolkning, at de ryger dagligt.

En større andel blandt mænd (18,5 %) end kvinder (15,4 %) ryger dagligt, og for begge køn er andelen størst i alderen 45-64 år.

Der ses en meget klar sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen, der ryger dagligt.

Således falder andelen fra 25,4 % blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau til 6,7 % blandt personer med en lang videregående uddannelse.

Det viser sig jo at ved højere priser, så er det lavindkomsterne, som i større grad stopper med at ryge, OG samtidig får dens største sundhedsmæssige fordel. Vi ved fra talrige undersøgelser, at en prisøgning er det eneste tiltag, vi har, der kan mindske den sociale ulighed i rygning, og dermed i sundhed.

Undersøgelsen forudsiger, at ti procent af undersøgelsens deltagere vil kvitte smøgerne helt, mens endnu ti procent vil ryge mærkbart mindre.

Desuden vil de højere priser resultere i langt færre unge, nye rygere. Som en ekstra sundhedseffekt vil de mange eks-rygere have en længere forventet levealder. Normalt forventes ikke-rygere at leve ti år længere end rygere. OG kan dermed bidrage længere til samfundets økonomi.


• What-about-ism:

Rygere klynger sig til tynge forledningsargumenter, så som: ”alkohol er farligt”, ”luften er forurenet”, ”fed mad er skadeligt”. MEN ser bort fra at rygning er den største dræber herhjemme., og at der findes andre dræbere? Jo, men rygning er største lastdræber.


• ”De betaler rigeligt i forvejen”?

Nej rygere: behandling af rygerrelaterede sygdomme koster sundhedsvæsnet ca. 8 mia. kr. mere, end afgifterne indbringer. Hvis rygere selv skulle afgiftsdække det ind, skulle en pakke med 20-stk. koste kr. 240,- Til de 8 mia. skal lægges at rygere, beviseligt, har mere fravær.


• Folkelig opbakning?

Og nu viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder, at 59 procent af danskerne er enten helt eller overvejende enige i, at prisen for cigaretter i Danmark skal hæves til cirka samme niveau som i Norge ( en pakke cigaretter nu koster omkring 90 kroner) ryger kun 1/6-del så mange unge, som herhjemme.


• Staten skal ikke blande sig i folks liv/(lig)?

Jo, når det ”folk” gør, er SÅ skadeligt, som rygning (inkl. passiv rygning). Staten/politikere skal blande sig, når det det er almennødvendigt. Det er politikerne, der prioriterer ressourcerne til behandlingsområderne indenfor den offentlige del af sundhedssektoren.

VI skal ikke bare se på at børn og unge begynder at ryge. DET ville være uansvarligt, både af politikerne og sundhedsmæssigt fællesansvarlige borgere. Vi har et personligt ansvar for eget helbred, men vi har også i fællesskab et ansvar for at understøtte det personlige ansvar.