Danmark har to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen. |
Elefantordenen er den ældste og har rødder tilbage til 1400-tallet. Dannebrogordenen blev indstiftet i 1671 og havde dengang kun én grad – betegnet Hvid Ridder. I 1808 blev den dog inddelt i flere grader, og kredsen af dekorerede blev udvidet til også at omfatte borgerligt fødte personer. Med en række mindre senere ændringer er bestemmelserne fra 1808 fortsat det formelle grundlag for Dannebrogordenens anvendelse. De nuværende klasser er: Storkommandør Storkors (evt. med diamanter) Kommandør 1. grad Kommandør Ridder 1. grad Ridder Hæderstegn |
Links: |
Danske ærestitler: se nederst |
Grad: | Insignier: | Indehavere: |
Elefantordenen forkortelse: R.E. Den fornemste og ældste danske orden og stammer fra midten af det 15. århundrede; den nugældende statut er fra 1693 med mindre ændringer i 1808 og 1958. Elefantordenen har én klasse. Ordensherren er Danmarks regent. | Seneste modtagere (14 januar 2024): H.K.H. Prinsesse Isabella til Danmark H.K.H. Prins Vincent til Danmark | |
Storkommandør af Dannebrogsordenen forkortelse: S.Kmd. Storkommandør-graden er forbeholdt fyrstelige personer og der har siden indstiftelsen af denne i 1808 været i alt 43 Storkommandører. Det samlede antal storkommandører overstiger aldrig 8 da der kun er 8 insignier til rådighed. Teoretisk er der ingen grænse for hvor mange storkommandører der kan udnævnes, men i praksis er der altså kun tale om 8 stk. . | Pr. 2024 er der 7 Storkommandører: H.M. Dronning Margrethe II H.M. Kong Carl XVI Gustav af Sverige H.M. Kong Harald V af Norge H.K.H. Prinsesse Benedikte til Danmark
udnævnt 1 Januar 2004 H.K.H. Prins Joachim til Danmark udnævnt 16 April 2004 | |
Storkors af Dannebrogordenen m. bryststjerne i diamanter | ||
Storkorset af Dannebrogsordenen forkortelse: S.K. | ||
Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen forkortelse: K.1 | ||
Kommandør af Dannebrog | ||
Dannebrogordenens hæderstegn | ||
Ridderkors af 1. grad af Dannebrog | Herre: | Dame: |
Ridderkors af Dannebrog | Herre: | Dame: |
|
Danske ærestitler: Titlen kammerherre anvendes ved hoffet. En kammerherre har oprindeligt været en fremtrædende embedsmand – ofte en adelig – med adgang til kongens kammer (deraf titlen). I dag anvendes den som ærestitel. Der udnævnes fortsat kammerherrer. Det er den siddende regent, der afgør, hvem titlen skal gives til. Oftest bliver den givet til afgåede højere embedsmænd eller til besiddere af større godser. Hoffet gør brug af kammerherrerne når en nytiltrådt ambassadør skal ledsages til sin første audiens hos dronningen samt ved større festligheder i kongehuset. Kammerherrer "i tjeneste" bærer en rød uniform med en kammerherrenøgle på højre frakkeskøde
Hofjægermester var titlen for udvalgte godsejere, der ved enevældens hof bistod ved de kongelige jagter. I dag er det en ærestitel, der ikke indebærer hoftjeneste. Den gives af monarken til udvalgte godsejere og den kgl. jægermester. Uniformen er grøn med sølvtrækkeri.' |