JO du kAN !
For ofte kommer kun de dårlige historier frem om 'syge borgere i klemme i jobsystemet og kommunen'.
Jeg har med undren fulgt den seneste tids DR-program ”Hvor er min mentor” og den følgende ”hetz” mod jobcentersystemet. På Facebook findes tilmed en gruppe. ”Jobcentrets Ofre” – ofre for hvad? ”systemet”, eller én selv? Hvis man ”kører i grøften på livets vej”, har man kun begrænset energi til rådighed, som man derfor skal bruge fornuftigt. JEG ved at ”man” ikke kun har brug for at blive bekræftet i hvor dårligt man har det, men har brug for en hjælpende hånd, til at ”komme op på vejen igen”. Det er ikke flovt at bede om hjælp, når man ikke selv kan overskue flere paragraffer og krav.
Hvad véd jeg om det og hvorfor blander jeg mig?.
Efter et års hospitalsindlæggelse, med livstruende sygdomme og genoptræning kom jeg ud i kørestol, mistede lejlighed, velbetalt drømmejob og en stor del af førligheden.
Og SÅ kommer 'systemet' ….. og HJÆLPER mig, lyder det utroligt?
Den GODE historie findes også og skal også frem. Hele vejen igennem har jeg hovedsagelig fået det, jeg bad og beder om, ved at deltage konstruktivt, være imødekommende og 'makke ret' uden ligefrem at lægge sig fladt ned. Det KAN lade sig gøre. JEG fik hjælp og støtte til SELV at opdage at jeg stadig kan være med.
”Jobcentrets Ofre”s indlæg omtaler de 'ulovligheder', som de føler sig udsat for. Men de vælger selv at bruge så meget tid på det. Og det undrer mig.
AT de ikke magter meget andet, fordi de hele tiden skal stå til rådighed for systemet.
Men brug kræfterne på egen situation og på at hjælpe andre, konstruktivt. Men kører længere på 1 liter positiv, end på en liter negativ
Det er et spørgsmål om at (bede om hjælp til at) bruge de muligheder, som systemet kan give og bruge disse muligheder til at vinde den rigtige kamp, kampen for sit eget selvværd og en god fremtid.
Jeg ønsker på ingen måde at ”hakke” på de svage i ”systemet”, ”det er svært” er jo individuelt. Men vil håbe at min historie kan vise at ”jo, du kan, selv om det er svært OG at de gode historier også kommer frem.
Held, lykke og positiv fremgang til alle, som møder i 'jobcentersystemet'. Og: JO DU KAN!