Fladlandsbeboernes grænseland

Mange mener, i disse tider at danskheden er truet, på både på, sjæl, ånd og i det praktiske, af udefra kommende kræfter og den stigende internationalisering, men har de ret?

Danmark (Denamearc) nævnes i et manuskript der også indeholder den Angelsaksiske Krønike, nærmere betegnet The Abingdon Chronicle II. I manuskriptet, som menes at være nedskrevet i det 11. århundrede.

Ordet Danmark består af to led. Forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller, ifølge Saxo, til sagnkongen Dan. På norrønt blev folket i genitiv flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".

Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland"

Genne årtusinder har vi dyrket vores egen jord, vores egne bosteder og fremmet vores eget særegne sprog og kultur. Til tider har vi været søgt drevet under fremmed herredømme. Man fundet flintestensredskaber i Himmerland og i Lillebælt, som er blevet tolket som tegn på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden.

Senere drog vikingerne ud for at erobre, hvad erobres kunne. Til tider har vi været søgt drevet under fremmed herredømme. Med afslutningen på hvad der af historikerne kaldes oldtiden, begynder det Danmark, der har Jellingstenene og Gorm den Gamle som første konge i den danske kongerække.´, som fører direkte til vor nuværende regent Dronning Margrethe II.

Til trods for påvirkning udefra, gennem årene har vi alligevel bevaret vores egenart, især sproget, kulturen og den særlige danske humor, som kan være svær for andre at forstå. Det er meget vigtigt at vil holder fast i VORES fundamentale værdier, i en tid, hvor den store verden banker på. Det skal ingen komme at lave om på. Man går jo heller ikke på besøg hos naboen og flytter om på hans møbler. Nogle åbner døren og byder de fremmede velkommen, andre vil smække døren i og sætte syv låse på den, for de vil beskytte den danske kultur. Men vi beskytter bedst vore normer ved IKKE at slække på de demokratiske rettigheder, ved IKKE at lytte til de hadprofeter, som bimler med dommedagsklokken og frygter alt fremmed. Hvis vi, i frygten for de fremmede, indskrlnker vor egen frihed, SÅ er dansk kultur og danske noemer for alvor i fare.

Vi skal ikke være bange for at tage imod nye impulser, nye farver på paletten. VI har godt af at der kommer nogen, som kan ”vælte tarteletterne” og ”røre lidt i hønsekødsuppen”. Den danske kultur er stærk nok til at stå imod. Vi skal ikke holde os tilbage for at vise og hylde det danske, vores symboler: sproget, flaget, ligestillingen, vise hvad vi står for, forklare de ”nye” at det er VORES love, regler, normer, som gælder hér. Så har vi også plads til nye mursten i vores danske hus. Er vi klar over, hvem og HVAD vi er, kan vi bedre kræve det samme af andre.

Som B.S. Ingemann skrev i 1837: ”

I alle de riger og lande,

hvorhen jeg i verden fo'r,

jeg fægted med åben pande

for, hvad jeg for alvor tror”.

Som JEG skrev i 2017

”Med sværdet i hånd,

med troen i ånd,

for dansken gjalt

for Danmark alt”.

Jan B. Jacobsen