Da det er fastsat i Grundlovens § 2, at "kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler",

kan tronfølgen ikke ændres uden at følge proceduren for grundlovsændringer i Grundlovens § 88. På grund af dette siges tronfølgeloven at have grundlovsrang. Det betyder, at ændringen skal vedtages af Folketinget to gange (én gang før et folketingsvalg og én gang efter), hvorefter det skal vedtages ved en folkeafstemning, hvor et flertal af de vælgere, der deltager i afstemningen, stemmer for forslaget, og hvor dette flertal udgør mindst 40 pct. af alle stemmeberettigede, hvorefter det endeligt skal stadfæstes af kongen.

Grundlovens § 9 fastsætter dog, at hvis der skulle opstå den situation, at der ikke var nogen arving til tronen, så skal Folketinget selv vælge en ny regent og fastsætte den fremtidige arvefølge.

Fuldt kognatisk primogenitur

Kognatisk primogenitur

Agnatisk-kognatisk primogenitur

Agnatisk primogenitur

(Også kaldet absolut, lige eller lineært primogenitur). I Sverige (fra 1980), Nederlandene (1983), Norge (1990), Belgien (1991), Danmark (2009) og Storbritannien (UK) (2015), arver den ældste tronen uanset køn.

I Spanien og Monaco kan døtre arve tronen, men søn går forud for datter.

(Også kaldet semi-salisk lov). I Luxembourg kan kvinder arve som sidste udvej, men mandlige linjer går forud for kvindelige. 

(Også kaldet salisk lov). I Liechtenstein kan kun mænd arve

tronen, gennem mandlige linjer. 

Tronfølgeloven af 27 Maj 1953:

§ 1. Tronen nedarves indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt.

I tronfølgeloven, lov nr. 170 af 27. marts 1953, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, »Ved en konges eller en regerende dronnings død overgår tronen til den pågældendes søn eller datter, således at den ældre går forud for den yngre.«

2. I § 2, stk. 2, og i § 5, stk. 3, indsættes efter »kongens«: »eller den regerende dronnings«, og i § 6 indsættes efter »konge«: »eller en regerende dronning«.

3. § 3 »dør konge eller en regerende dronning uden at efterlade sig til tronen arveberettiget afkom, overgår tronen til den pågældendes broder eller søster. Har kongen eller den regerende dronning flere søskende, eller er nogen af den pågældendes søskende afgået ved døden, finder reglerne i § 2 tilsvarende anvendelse.«

Kong Konstantins og Dronning Anne-Maries børn (og disses arvinger) indgår ikke i tronfølgen. Konstantin mistede sin danske arveret i 1953, mens Anne-Marie indgik tronfølgen fra 1953 til 1964.

Ingolf, greve af Rosenborg (født 1940), søn af arveprins Knud, giftede sig i 1968 med Inge Terney og udtrådte dermed af tronfølgen.

Christian, greve af Rosenborg (1942-2013), søn af arveprins Knud, giftede sig i 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen og udtrådte dermed af tronfølgen.

Greve Christians og grevinde Anne Dorthes tre døtre (og disses arvinger) indgår ikke i tronfølgen.

Den Danske Tronfølge + den teoretiske tronfølge:

Født

Familieforhold

01 H.K.H. Kronprins Christian

2005

Søn af

Kong Frederik X & Dronning Mary

02 H.K.H. Prinsesse Isabella

2007

datter af
Kong Frederik X & Dronning Mary

03 H.K.H. Prins Vincent

2011

Søn af

Kong Frederik X & Dronning Mary

04 H.K.H. Prinsesse Josephine

2011

datter af
Kong Frederik X & Dronning Mary

05 H.K.H. Prins Joachim

1969

søn af

dronning Margrethe II & Prins Henrik

06 H.E Greve Nicolaj

1999

søn af

Prins Joachim & Grevinde Alexandra

07 H.E. Greve Felix

2001

søn af

Prins Joachim & Grevinde Alexandra

08 H.E. Greve Henrik

2009

søn af

Prins Joachim & Prinsesse Marie

09 H.E. Komtesse

Athena

2012

datter af

Prins Joachim & Prinsesse Marie

10 H.K.H. Prinsesse Benedikte

1944

søster til

Dronning Margrethe 

Teoretisk yderligere tronfølge:

↓

H.H. Prinsesse Alexandra, Grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Bille

1970

datter af H.K.H. Prinsesse Benedikte

Richard, greve af Pfeil og Klein-Ellguth 

1999

søn af H.H. Prinsesse Alexandra, Grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Ingrid, Komtesse af Pfeil og Klein-Ellguth 

2003

datter af H.H. Prinsesse Alexandra, Grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Bille

H.H. Prinsesse Natalie til Sayn-Wittgenstein-Berleburg

1975

datter af H.K.H. Prinsesse Benedikte

Konstantin Johannsmann

2010

søn af H.H. Prinsesse Natalie til Sayn-Wittgenstein-Berleburg

Louisa Johannsmann

2015

datter af H.H. Prinsesse Natalie til Sayn-Wittgenstein-Berleburg